Glem ikke det rummelige arbejdsmarked

Glem ikke det rummelige arbejdsmarked

Af:

  • Malene Busk, Konstitueret formand for Socialdemokraterne i Aalborg og Regionsrådskandidat for S. Magnoliavej 16, 9000 Aalborg.
  • Christina Halkjær, Byrådskandidat for Socialdemokraterne. Bejsebakkevej 14, 9000 Aalborg.

 Bragt i Nordjyske i maj 2016.

Trepart: Glem ikke det rummelige arbejdsmarked

Det inkluderende eller rummelige arbejdsmarked handler om at sikre, at de mennesker, som befinder sig i randområdet eller helt uden for arbejdsmarkedet – også kan finde en plads og udfylde en funktion. Her tænker vi på mennesker med et fysisk eller psykisk handikap eller mennesker, som eksempelvis har været ramt af sygdom eller har haft/har et misbrug. Det kan også være mennesker, som på en eller anden måde er kommet lidt skævt i gang med tilværelsen. Fælles for den her gruppe er, at de ikke er parate til at udfylde en 37 timers arbejdsuge på fuld tryk. Men for disse mennesker betyder det alligevel uendeligt meget, at der findes rum, villighed og plads på arbejdsmarkedet til de, som kan og gerne vil. Både socialt og menneskeligt føles det godt at indgå i kollegaskaber. Det er det, som vi socialdemokrater har døbt: ”Vi har brug for alle”.

Men hvad betyder det egentlig i praksis at have et rummeligt arbejdsmarked? Hvilke værktøjer har vi reelt?

Det der kendetegner området er, at det er gennemsyret af det man kan kalde soft law. Der appelleres til virksomhedernes sociale ansvar og tilskyndes til, at virksomheder skal bidrage. Men der stilles ingen krav. Der er ingen kvoter, og der er ingen lovmæssige forpligtigelser. Dette har været udfordringen de sidste 20 år, hvor man har talt om det rummelige arbejdsmarked.

Hovedværktøjet og frontlinjen for det rummelige arbejdsmarked er reelt i jobcentrene, hvor kommunerne og de faglige organisationer i fællesskab retter kontakt til virksomheder. Det er vores dygtige medarbejdere i jobcentrene, der skal parre fleksjob med fleksjobsøgende. Dette kræver stor indsigt hos jobcentermedarbejderne i den brede vifte af udfordringer, som hører med til at være fleksjobsøgende.

Som vi ser det, bliver vi nødt til fortsat at arbejde for, at der skabes flere muligheder for løntilskud, skåne- og fleksjob. Man har i de pågående trepartsforhandling talt om integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Og skal nu til at tage fat på forhandlingerne om mulighederne for at få flere lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige kvalifikationer. Både integration af flygtninge og sikring af lærepladser er essentielle udfordringer at tacklet. Det vil vi godt understrege.  Men virksomhedernes sociale ansvar for udsatte grupper er også nødt til hele tiden at blive sat på dagsordenen.

For mange mennesker havner desværre i en situation, hvor de efter et langvarigt ressourceforløb bliver visiteret til et fleksjob, blot for at erkende, at sådan ét er der desværre ikke til mig. For det findes reelt ikke.

Når vi taler socialt ansvar skal vi huske, at det gælder for såvel det offentlige som det private arbejdsmarked. Kommunerne og regionerne har allerede succes med ansættelse af flexjobbere og er blandt de arbejdsgivere, som påtager sig det største sociale ansvar. På det danske arbejdsmarked kan vi dog godt finde flere åbninger til udsatte grupper, som ofte har mulighed for at gå ind og varetage 8-10 timer pr. uge.

Vi vil gerne slutte af med at appellere til, at vi fastholder og styrker de fine erhvervsrettede tiltag, som vi har i dag i forhold til udsatte grupper, der befinder sig i arbejdsmarkedets randområde.

Kommentarer


Christina Halkjær
Christina Halkjær

Jeg er byrådskandidat i Aalborg Kommune, hvor jeg stiller op for Socialdemokratiet. Arbejder som sundhedsfaglig konsulent på Aalborg Universitetshospital, er gift med Mads Peter og mor til tre. Vi bor i Hasseris.

Bliv ven med mig på Facebook