Mærkesager

Mærkesager

Vores fælles folkeskole

Folkeskolen er en oplagt mærkesag for mig. Sammen med min mand, Mads Peter Klindt, har jeg 3 piger. Den ældste går i 5. klasse, den mellemste i 3. klasse og den yngste starter i folkeskole om få år.

Aalborg Kommunes 50 folkeskoler løfter en flot opgave i dag. Det skal vi fastholde, og folkeskolen skal også fortsat prioriteres højt.

De rette ressourcer

Det er helt afgørende, at vi har en god folkeskole, der er lige for alle og giver vores børn de færdigheder, som de har brug for at komme videre i uddannelsessystemet og bidrager til dannelsen af hele mennesker, der kan fungere i fællesskaber på demokratiske vilkår.

Folkeskolen former os som mennesker og præger os hele livet. Mange af os kan huske de gode lærere, der var med til at påvirke de valg vi traf senere i livet ift. ungdoms- og videreuddannelse, læreplads eller andet. Det var fordi, de formåede at skabe kvalitet i undervisningen og møde os, der hvor vi var.

Det, mener jeg, lykkes, når der er de fornødne ressourcer tilstede i skolen – og når vi som forældre bakker op om vores fælles folkeskole. Vi har som forældre et stort ansvar for, at folkeskolen udvikler sig i den rigtige retning og ikke ender for meget i en snak om nationale test, målstyring og andre teknokratiske planord.

Folkeskolereform

Folkeskolereformen er ikke et tag-selv-bord, hvor man kan tage det, som man kan li’ og lade resten ligge. Men når det er sagt, mener jeg, at det bør være op til kommunerne at afgøre, hvordan reformen føres ud i livet. Kommuner landet over har siden reformen trådte i kraft haft store udfordringer med at implementere de længere skoledage – og der har været stillet spørgsmål ved, hvorvidt test ned til 2. klasse overhovedet gavner det faglige niveau.

Hvad angår længere skoledage vil jeg arbejde for, at vi I Aalborg Kommune udnytter de lovmæssige muligheder, der eksisterer i dag for at tilpasse folkeskolereformen til vores lokale forhold. Som jeg ser det, er det kvaliteten i undervisningen, der bør være omdrejningspunktet snarere end én time mere pr. skoledag.

Med hensyn til faglige tests – så mener jeg helt klart, at det er i mødet mellem motiverede lærere og elever, at magien og læringen opstår. Jeg har som forælder fuld tillid til, at vores veluddannede lærere udmærket kan vurdere, hvor der skal sættes ekstra ind med læseløft osv. Nationale tests ned til 2. klasse er for mig at se unødvendige.

Indeklima og socialt miljø

Der er andre og mere jordnære faktorer ift. folkeskolen, som jeg synes man glemmer lidt i debatten pt. Sådan noget som indeklima, rengøring, ventilation mv. samt sociale relationer i klasserne, antimobning, skole/hjem samarbejde og arbejdsmiljø for lærerne – hører man sjældent om. Jeg synes, det er særdeles vigtige områder, som jeg vil arbejde for at bedre de steder, hvor der er behov herfor. Jeg er sikker på, at det vil have en gavnlig effekt på trivsel og faglighed.

Blid overgang fra børnehave til skole

Konkret vil jeg arbejde for, at vi i Aalborg Kommune med afsæt i egne erfaringer og erfaringer fra andre kommuner udvikler et koncept for rullende skolestart – således at vi opnår en mere glidende overgang mellem folkeskolen og børnehave.

Skolesvømning

Endelig er det vigtigt, at vi fastholder skolesvømning fra 4. klasse. Svømning er en fundamental færdighed, som alle børn skal have mulighed for at erhverve.


Sikker skolevej og cyklisme

Motion og bevægelse er ikke bare vigtig for vores sundhed. Det har også stor betydning for vores trivsel og vores miljø. Det er vigtigt, at mennesker har mulighed for at tage cyklen på arbejde og at forældre trygt kan lade deres børn cykle i skole. Vi skal derfor i Aalborg Kommune bevare og udbygge infrastrukturen for de bløde trafikanter – ikke mindst ved kommunens folkeskoler og øvrige uddannelsesinstitutioner. I Danmark er der i dag 45% af skolebørn som transporterer sig selv til skole. For 20 år siden var det 60%. Den udvikling skal vi have vendt.

Prioritering af drift og vedligeholdelse af vores cykelstier.

En ting er at bygge cykelstier – men stierne skal også hele tiden vedligeholdes således, at det er trygt/sikkert og attraktivt at færdes på dem. Dertil kommer, at der skal ryddes sne om vinteren og sikres lys på cykelstier, som det lige er sket på Annebergstien i indeværende år.

Området omkring Friis, Nytorv og Nordkraft bør sikres yderligere. Det vil være optimalt med egentlige cykelstier fremfor de markeringer, som findes i dag.

Helt konkret vil jeg desuden arbejde for, at der etableres en cykelsti, som forbinder Skalborg med Hasseris langs Letvadvej. Herved forbindes de to bydele. Vi cykler der ofte, når vi skal handle i storcenteret, og det er ikke trygt, som det er i dag. Slet ikke med børn.

Cyklisme og ’grøn by’-tanken er, som jeg ser det, med til at understøtte Aalborgs image som fremadstormende kulturby.

 


Støtte til udsatte grupper

Vilkår for udsatte grupper

De fleste af os kender én eller flere, som enten har et svært handikap, et misbrug eller har været i kemobehandling i forbindelse med et kræftforløb. Det er på ingen måde en nem situation at stå i. Vi skal sikre, at der er værdige forhold og et robust sikkerhedsnet for disse grupper.

Glidende overgang fra region til kommune

Mange mennesker har komplekse og langvarige sygdomsforløb, som går på tværs af kommune og region og på tværs af forvaltninger. Ikke overraskende er det de ressourcestærke borgere med et stærkt netværk, som klarer sig bedst – hvilket senest er dokumenteret i DR’s dokumentar om ulighed i sundhed, hvor man fulgte borgere fra henholdsvis Hasseris og Aalborg Øst.

Jeg vil arbejde for smidige overgange fra hospital til kommune og mellem forvaltninger mv. og et stærkt nært sundhedsvæsen som understøtter, at udsatte borgere ikke tabes i ”systemet”.

Jeg vil arbejde for at styrke og udvikle forebyggelsesindsatsen således, at vi, hvor det er muligt, kan undgå indlæggelser. Jeg har et stort fokus på den ”gode udskrivning”, hvor stafetten bliver givet videre fra sygeplejersken på hospitalet til plejepersonalet i kommunen, og der sker en god og robust overlevering mellem de to sektorer.

De rette tilbud når man er udsat

Det er vigtigt, at vi prioriterer og fastholder de kommunale samværs- og aktivitetstilbud samt beskæftigelsesrettede tilbud, der eksisterer for udsatte grupper – herunder ARK (ArbejdsRehabiliteringsKlub), hjerneskadecenteret, Fagcenter for Erhvervet Hjerneskade og Fysisk Handikap mv. Vi skal afsætte yderligere ressourcer til støtte i eget hjem, ledsageordninger, specialiseret sprogundervisning i forbindelse med funktionstab samt tilbud til misbrugere. Endelig skal vi arbejde på, at der etableres et tilstrækkeligt antal fleksjob til de mennesker, som befinder sig i randområdet af arbejdsmarkedet.

Når et familiemedlem rammes af kritisk sygdom, misbrug, hjerneskade eller lignende, så rammes hele familien. Derfor skal vi sikre tilbud, som er rettede mod både den ramte – men også dennes pårørende. Mine forældre og jeg har oplevet værdien af at blive inddraget og taget med på råd i forbindelsen med min yngre brors langvarige forløb på hjerneskadecenteret i Aalborg. Det var en givende oplevelse for os alle i en vanskelig periode.

I Aalborg Kommune skal vi grundlæggende fastholde og udbygge den velfungerende flerstrengede indsats for udsatte grupper, som vi har i dag. Vi skal møde det enkelte menneske hvor det er – og se ressourcer på nye måder. Det kalder jeg social investering.


Bliv ven med mig på Facebook